Aalborg Motion er en frivillig idrætsforening, der blev stiftet i oktober 2007. Foreningen er medlem af Dansk Atletik Forbund (DAF) og Danmarks Idrætsforbund (DIF).
Foreningens formål er at yde støtte til amatør idrætsaktiviteter i Aalborg, herunder særskilt atletikken i Aalborg Atletik & Motion.
Foreningens indtægter skaffes gennem afholdelse af motions- og idrætsarrangementer, medlemskontingenter samt frivillige bidrag i form af gaver og testamentsarv.
Foreningen kan forfølge sit formål ved at:
* arrangere og afholde motions- og idrætsarrangementer samt aktiviteter i tilknytning hertil.
* afholde arrangementer eller tage initiativer, som har til formål at fremme kendskabet til og interessen for atletik og/eller bidrage til atletikkens udvikling.
Aalborg Motion har bl.a. støttet
I 2008 fik Kræftens Bekæmpelse 12.500 kr. og i 2009 blev det til 21.750 kr.
I 2009 fik Aalborg Atletik & Motion samlet set over 50.000 kr. i tilskud til udvikling af ungdomsarbejdet i klubben.
Aalborg Motion støttede ligeledes både ressource-mæssigt og praktisk Proof of Life løbet 2009 - et støtteløb med det formål at give nye tilbud til unge kræftramte menne-sker i Aalborg og hjælpe dem til en bedre tilværelse.